Rejseblogs fra Travellerspoint

Charlottes hjoerne

Toese-tanker fra Bananrepublikken

overcast 28 °C

Kaere alle - og isaer kaere damer,

Nu maa det vaere paa tide med lidt toese-ord her fra det Latinamerikanske. I de snart fire maaneder, vi nu har vaeret afsted, har jeg gjort mig nogle tanker angaaende kvindelivet - baade hos de lokale og i mit eget liv som rejsende. Tankerne skal selvfoelgelig naevnes i punktform, som det sig hoer og boer paa disse 'hjoerne'-blogs.

De lokale kvinder:

1. Form. Kvinderne ser selvfoelgelig forskellige ud, men alligevel er der en generel tendens til aebleform her i Latinamerika. Dette er jo i klar modsaetning til de fleste danske kvinder, hvor paereformen er dominerende. Men de fleste af kvinderne her er smaa og runde, med tynde ben og store maver.

2. Maend. Et vigtigt punkt for de fleste kvinder. Hernede er de smaa og behaarede, men har generelt venlige smil. Ogsaa de har aebleform, saa de passer jo fint til deres kvinder. Der har ikke vaeret saa meget hasle omkring mig, dvs. jeg er ikke blevet piftet saa meget efter nogen steder (lidt skuffende, egentlig), men det skyldes jo nok, at jeg har haft laekre Stoffer ved min side hele tiden :-)

3. Boern. Kvinderne har som regel mange boern, men de goer aldrig brug af baernevogne. Kun ganske faa gange har jeg spottet en barnevogn, men ellers ser man kvinder slaebe rundt paa deres unger (selv de helt nyfoedte i en propfyldt metro) alle steder. Se i oevrigt det uploadede foto). Det er selvfoelgelig meget rart at slippe for barnevogne i bussen, men det maa vaere virkelig besvaerligt for kvinderne selv. Kun i Bolivia havde man opfundet en smart babyslynge, saa barnet i det mindste kunne sidde ordentligt (og moderen have armene fri).

Den rejsende kvinde:

1. Hoeje haele. Jeg saaavner dem! Selvom klipklapper er fantastiske, saa er der nu ikke noget saa laekkert, som at kunne smutte i et par stanghoeje stiletter og fyre den af i byen. Man er ligesom lidt mere feminin med hoeje haele, og vandresandaler er jo haabloese i den sammenhaeng.

2. Menstruation. En udfordring i det fremmede, da kun Chile indtil nu har kunne tilbyde de helt rigtige tamponer (Tampax, hvis nogen er i tvivl. O.B. duer ikke). Jeg koebte selvfoelgelig et mindre lager i Chile, som nu saa smaat er ved at vaere brugt op.

3. Drinks. Er helt vidunderlige, ligegyldigt hvor man drager hen. Brasilien har sin Caipirinha, Argentina sin roedvin, Chile sin Pisco Sour (som de deler med Peru), Bolivia sin Singani, Ecuador sin Booby on the Rocks... Og Costa Rica laver blot dem alle til perfektion (isaer Pina Colada - mums!)

4. Kaffe. Selvom de fleste lande her officielt er kaffelande, saa er det de faerreste, der kan tilbyde en god kop kaffe. Argentina havde en fin lille cortado (espresso med maelk), men ellers har kaffe vaeret mere udfordring end nydelse. Ogsa her goer Costa Rica dog et fint stykke arbejde.

5. Morgenmad. Et vigtigt punkt for mig, der er morgenmadselsker nummer et. Og med det mener jeg ikke de kedelige hvide toasts og den sloeje marmelade, man tit faar serveret hernede. Desvaerre har det vaeret standarden gennem alle lande, og kun i Brasilien og nu Costa Rica, har de forstaaet betydningen af fx. frugt og yoghurt. Ind i mellem har jeg selv koebt havregryn, for en gang groed kan man jo altid leve af. Noedder og rosiner har ogsaa vaeret faste snacks.

Det var lidt observationer herfra - haaber alle har det godt i skoenne Danmark, hvor haelene, tamponerne og morgenmaden er helt outstanding. Drinks'ne bliver nok ikke bedre end her!

Skaal og kram

Charlotte

(PS. Stoffer fralaegger sig ethvert ansvar for denne blog ;-)

Skrevet af charkris 18:03 Gemt i Costa Rica

E-mail denne beretningFacebookStumbleUpon

Indholdsfortegnelse

Vær den første til at kommentere på denne beretning

Comments on this blog entry are now closed to non-Travellerspoint members. You can still leave a comment if you are a member of Travellerspoint.

Indtast dine Travellerspoint login oplysninger herunder

( Hvad er dette? )

Hvis du endnu ikke, allerede er medlem af Travellerspoint, kan du tilmelde dig gratis.

Tilmeld dig Travellerspoint